Læs om kampagner af Colombia Solidaritet her. De dækker over temaer som menneskerettigheder, kuludvinding og DK’s import, fredsprocessen m.fl.
Colombia Solidaritet arbejder især gennem kampagner og oplysning for at udbrede kendskabet til det solidaritetsarbejde vi laver med lokale græsrødder og bevægelser i Colombia. Det er også en måde at lave fortalerarbejde og være med til at beskytte befolkningen.
Læs kort om vores kampagner nedenfor eller tryk på én af de grønne knapper for at blive videresendt til en specifik kampagneside.
Og selvfølgelig kan du gå ind og ‘synes godt om’ vores facebookside, så du løbende kan følge med i vores små og store kampagner.
Hvis du har lyst til støtte solidaritetsarbejdet, så meld dig gerne ind. Det koster 100 kr. om året og gør en stor forskel for vores muligheder for at søge penge til fremtidige kampagner og projekter.
COLSOL samarbejder med la Liberación de la Madre de la Tierra, som er en bevægelse ledet af NASA-folket i det sydvestlige Colombia. La Liberación befrier jorde fra den monokulturelle sukkerrørsindustri for at skabe plads til liv.
En divestment kampagne, lanceret i 2017 med fokus på at få danske pensionsselskaber til at trække deres beskidte investeringer ud af kulmineselskabet Cerrejón. Cerrejón er arealmæssigt verdens største kulmine og ligger i den nordlige del af Colombia – i den tørre region La Guajira.
Den danske del af den europæisk kampagne af samme navn, som siden 2015 har arbejdet for at udbrede kendskabet til sammenhængen mellem danske og europæiske energiforbrugere og blodkul i Colombia.
COLSOL arbejder for sociale bevægelser i Colombias ret til protest i en kontekst af mord på sociale ledere, politisk motiverede fængslinger, trusler og massakrer. Dette gør vi blandt andet gennem et samarbejde med advokatkollektivet Fundación Lazos de Dignidad.