KULFRI FREMTID

Glencores ødelæggende virksomhed

Når minegiganten Glencore holder sit årsmøde den 26. maj 2023 møder Colombia Solidaritet, sammen med allierede fra Latinamerika og Europa, selskabet med en stærk koordineret kampagne. I den forbindelse har vi udgivet en lille publikation om Glencores globale virksomhed, der slæber et spor af miljø og menneskerettighedsbrud efter sig. 

Latinamerikas største kulmine, Cerrejón-minen i Colombia, er ejet og drevet af Glencore.

Blandt de aktuelle danske investorer i Glencore, i 2023, er pensionsselskaberne PFA og Sampension. Sidstnævnte har desværre valgt at geninvestere, efter at Sampension trak sine investeringer fra Cerrejónminens ejerselskaber år tilbage i forlængelse af den negative opmærksomhed på minen ifb. med kampagnen Kulfri Fremtid. Derudover har den danske bank Nykredit investeringer for et tocifret millionbeløb i Glencore.

-træk investeringerne ud nu...

PensionDanmark, Industriens Pension og Sampension, som varetager 3F medlemmers pensionopsparinger, investerer i Cerrejón og er på den måde med til at opretholde og blåstemple kuludvinding midt i klimaforandringernes tid. Derfor vil Colombia Solidaritet gennem kampagnen Kulfri Fremtid kræve at de tre pensionselskaber dropper deres beskidte investeringer. 

Opdatering januar 2019alle tre pensionsselskaber har nu trukket deres investeringer ud af Cerrejón.

Kulfri Fremtid plakat
Dette var kampagneplakaten tegnet brugt i 2017 og 2018 tegnet af Mo Maja Moesgaard inspireret af den colombianske kampagne Paremos La Mina
Bagrund for kampagnen Kulfri Fremtid

Baggrund for kampagnen

OM SELSKABET CERREJÓN

Cerrejón er både navnet på et mineselskab og en kulmine.

Selskabet Cerrejón er ejet af de tre multinationale selskaber Anglo-American (Sydafrika), Glencore (Schweiz) og BHP  (Australien; tidl. BHP Billiton).

Kulminen Cerrejón ligger i La Guajira i det nordlige Colombia (se kort her). Siden 1985 hvor Cerrejón åbnede de første miner, er den vokset til en størrelse af 700 km² svarende til et område større end Bornholm. Det gør den til verdens største åbne kulmine – målt på areal, ikke produktion.

Oprindeligt havde Cerrejón tilladelse til at udvinde kul indtil 2009, men i 1999 forlængede den colombianske regering tilladelsen med 25 år til 2034.

KULMINEN CERREJÓN

Cerrejón er verdens største åbne kulmine og ligger i La Guajira i det nordlige Colombia (se kort her). Siden 1985 hvor Cerrejón åbnede de første miner, er den vokset til en størrelse af 700 km2 svarende til et område større end Bornholm.

Cerrejón er ejet af de tre multinationale selskaber Anglo-American (Sydafrika), Glencore (Schweiz) og BHP Billington (Australien).

NØGLETAL

  • Kulselskabet forbruger 34.000 liter vand om dagen, hvoraf halvdelen går til at vande vejene

  • Kulminen udvinder ca. 32 mio. tons kul om året

  • Cerrejón har omdirigeret 27 floder i regionen, hvoraf de fleste er tørret ud efterfølgende

  • Colombia er den største leverandør af kul til til Danmark – det udgør 40 % af den samlede kulimport til Danmark

  • En tredjedel af strøm i Danmark kommer fra kul

  • PensionDanmark, Industriens Pension og Sampension finansierer alle mineselskabet Cerrejón gennem investeringer i et eller flere af ejerselskaberne

FRA LANDBRUG TIL KULUDVINDING

Regionen La Guajira er hjemsted for 56,6 % – 3,728 mio. tons (Mt) – af den samlede nationale kulreserve i Colombia.

Siden 1960’erne har landbrugssektoren (39,6 % Af BNP) reduceret sin indvirkning på BNP (3,6 % I 2011) og minedriften er samtidig steget (62,9 % I 2011). La Guajira plejede at være domineret af opdyrkede landbrugsarealer, men nu er hele regionen baseret på eksportorienterede varer som kul og olie. 

Kuludvinding forurener luften, jorden og vandet, som er basis for de lokales levegrundlag og bidrager samtidig til den globale klimakrise.

VANDMANGEL

Regionen La Guajira, hvor Cerrejón ligger, er et meget tørt område. Det er derfor meget sårbart, når Cerrejón igennem de seneste tre årtier har flyttet floder hver gang de graver minen større. Ved sådan en flytning, tørrer de fleste floder nemlig ud. Derudover bruger minen 34.000 liter vand om dagen, hvoraf halvdelen bruges til at vande de støvede veje nær minen med. De få vandområder der endnu er tilbage, er forurenede, så man er nødt til at koge vandet før man kan drikke det eller bruge det til at vaske grøntsager med.

Se en kort video med geolog Julio Fierro Morales om Cerrejóns bidrag til vandmangel i La Guajira.

Den del af regionen som har været præget af sæsonvis tørke, er nu begyndt at opleve ørkenlignende tilstande, som de globale klimaforandringer er med til at forstærke. Tidligere har de lokale – især de der dyrkede jorden – regnet med to regnsæsoner i løbet af et års cyklus, men klimaet har allerede forandret sig så meget, at det er svært at regne med det i forhold til at så og høste, hvilket øger den allerede skrøbelige fødevaresikkerhed i regionen.

FORFLYTTELSE AF DE LOKALE

Kulminens udvidelser påvirker folk der bor i områder med kul i undergrunden. Nationale politikker prioriterer såkaldt regional udvikling, som bl.a. indbefatter at udvindingsselskabers behov prioriteres over andre. Derfor kan mineselskabet tvinge hele lokalsamfund til at forlade deres hjem og levegrundlag; deres husdyr og landbrugsjord. I de tilfælde, hvor folk er blevet tilbudt nye steder at bo, har vandet været giftigt, elektriciteten brandfarlig, og der er aldrig fulgt jordarealer med der tilsvarede det fraflyttede område. Dette kan du læse eksempler på under Beretninger.

LUFTFORURENING OG SYGDOMME

Når kul udvindes sker det ved at grave 300 meter ned i jorden, hvilket skaber store åbne kulminer, der, når udgravningerne kommer i kontakt med luften, skaber geokemiske transformationer. Disse reaktioner kan resultere i udløsningen af skadelige og giftige kemiske elementer, der har en risikofuld påvirkning på det omkringliggende miljø. Det kul, der befinder sig i Cerrejón minen såvel som de sten, der omgiver minen, indeholder kviksølv, bly, chrom, arsen og zink og det er disse kemiske elementer, der frigives, når selskabet udgraver blandt andet ved hjælp af eksplosioner. Kulstøvet forårsager mange sygdomme hos både dyr og mennesker, der både indånder de skadelige kemikalier såvel som drikker forurenet vand.

Indoptagelsen sker også langs den togrute, hvor kullet fragtes til havnen. Både naboer og arbejdere er blevet undersøgt, og der er blandt andet fundet svovl, krom og nikkel i deres blod. Derudover blev der hos mange fundet celleforandringer samt begyndende stadier til kræft, lunge- og hjertesygdomme.

Medlemmer af 3F har pensionsordning gennem enten PensionDanmark, Industriens Pension eller SamPension.

Disse tre pensionsselskaber ønsker at investere på en måde som giver højest afkast og dermed sikrer medlemmerne et godt otium.

PensionDanmark, Industriens Pension eller SamPension er med til at finansiere mineselskabet Cerrejón gennem investeringer i et eller flere af de tre multinationale selskaber som ejer Cerrejón.

De tre pensionsselskaber har alle en politik om at overholde miljøkonventioner eller FN’s internationale retningslinjer for ansvarlige investeringer.

 

Læs mere om de enkelte pensionsselskaber nedenfor. 

Vandmangel og -forbrug i La Guajira

De lokale i kulmineregionen La Guajira kæmper for retten til vand og for deres overlevelse. Den anerkendte geolog Julio Fierro Morales forklarer nedenstående video hvorfor vandet er så vigtigt i regionen, og hvorfor det er så skrøbeligt at mineselskabet Cerrejón fortsat flytter floder i det allerede tørre område.

De danske pensionsselskaber

PensionDanmark, Industriens Pension og Sampension, som varetager 3F medlemmers pensionopsparinger, investerer i Cerrejón og er på den måde med til at opretholde og legitimere kuludvinding midt i en klimakrise. Derfor har Colombia Solidaritet gennem kampagnen Kulfri Fremtid krævet at de tre pensionselskaber skulle droppe deres beskidte investeringer. 
Beretninger fra Colombia

Beretninger fra Colombia

Aktivister fra Colombia Solidaritet interviewede de lokale omkring deres livsvilkår og tanker om modstand mod kulminen i foråret 2016 og sommeren 2017. 
Hør fortællinger og beretninger fra den nordcolmbianske region La Guajira om fagforeningens arbejde, lokale beboeres kamp og den påvirkning Cerrejón-minen har på lokalområdet og befolkningen

Alle videoerne har danske undertekster – de skal bare slås til på det lille “CC” ikon

Idila Fuentes

I 2016 bliver Idila Fuentes fordrevet fra sit hjem i Roche, for at gøre plads til minens udvidelse. På ordre fra Cerrejón, sendes kampklædt politi ud for at fjerne hende og resten af lokalsamfundet. Hendes døtre bliver tæsket, alle hendes husdyr bliver dræbt og hun bliver smidt ud af sit hjem uden muligheden for at få ejendele med. Hun står nu til at skulle tvangsfjernes endnu engang, pga. yderligere udvidelser. Hendes mand er syg og naboerne er allerede taget afsted – men Idila føler hun hører til hvor hun er og nægter at lade sit liv styre af en minegigant. Hun er derfor blevet tilbage.

Carmen Milena

Når Carmen Milena står op om morgenen er det til en udsigt over verdens største kulmine. I hendes landsby plejede folk at bevæge sig frit og leve som hyrder i lokalområdet. Nu er alt privatiseret, og Carmens landsby står for tur. De frygter at de er de næste der vil blive drevet væk fra deres hjem, når minen igen vil udvide i deres evige jagt på mere kul. Alt imens mærkes Carmen og hendes landsby på deres helbred – kulstøv og kemikalier forårsager mange sygdomme hos dyr og mennesker.

Jairo Quiroz

Jairo Quiroz er tillidsvalgt i fagforeningen SINTRACARBON. Fagforeningen organiserer 60 % af Cerrejóns ca. 12.000 ansatte. De kæmper for ordentlige arbejdsforhold for de hårdtarbejdende mine- og havnearbejdere. Samtidig står de side om side med lokalbefolkningen i Colombia, når det kommer til at beskytte deres sundhed og lokalmiljø. Senest gjaldt det bevarelsen af floden Rancheria, som giver vand til landbrug og husholdning til hele den tørkeramte region.

Blas Sierra

Kulmineregionen La Guajira er præget af semiørken og sæsonvis tørke, hvilket gør floderne ekstremt vigtige for lokalbefolkningen. Derfor er det meget sårbart, når Cerrejón fortsætter med og flytte floder for at gøre plads til at grave kulminen større, idet det ofte forårsager udtørring af floderne. Cerrejón har netop omdirigeret en del af floden Bruno, som er en af de vigtigste floder i La Guajira.

Blas kæmper som en del af lokalbefolkningen sammen med fagforeninger og sociale bevægelser for at beskytte floderne, som danner grundlag for deres liv.

Med kulminens daglige vandforbrug på 34.000 liter er der ikke meget vand tilbage til lokalbefolkningen, som skønnes at have 2-5 liter rent vand tilgængeligt på daglig basis.

Jairo Epiayú

Jairo Epiayu er en af de mænd i Colombia der kender Cerrejón allerbedst. Han er vokset op på kanten af minen, og for ti år siden, kom virksomhedens folk til hans landsby. De ville have fat i landsbyens jord, for at udvinde kullet i undergrunden. Jairos landsby stod sammen, men måtte til sidst forhandle deres genhusning et andet sted. I dag omtaler Jairo Cerrejón som et monster. Et monster der prøver at fremstå ansvarlig overfor omverdenen, men som i virkeligheden står til ansvar for ødelæggelse og elendighed.

Samuel Arregocés

Modstanden mod Cerrejón og kampen for at generobre kontrollen over jorden og vandet samler mange grupper i La Guajira. Samuel Arregocés er central for samarbejdet på tværs af forskellige interessegrupper og NGOer. Her fortæller her om hvordan fagforeningen SINTRACARBÓN arbejder hånd i hånd med bønder såvel som afrocolombianere som ham selv og wayúuer. For selv de der er ansat hos kulmineselskabet kæmper imod udvidelsen af minen – de har jo også behov for at vandet og luften ikke forurenes.

Aldo Amaya

Fagforeningens formand, Aldo Amaya, har arbejdet for Cerrejón i 32 år. Gennem årene er det blevet tydeligere og tydeligere for ham at fagforeningen og lokalbefolkningen må stå sammen. Ligesom arbejderne i kulminen og på kulhavnen, mærker minens naboer konsekvenserne af kul på nær hånd. Derfor ser fagforeningen det i dag som en central del af deres formål at styrke den lokale befolkningens sager overfor minegiganten Cerrejón.

Eneida Díaz

Eneida Díaz

På kanten af minen ligger der en kantine. I årevis har Eneida Díaz de Barbosa levet af at sælge måltider til de lokale beboere og andre forbipasserende. Kulselskabet Cerrejón har flere gange tilbudt hende penge for at flytte, men hun har altid takket nej. Så i slutningen af september 2017 sendte de politiets uropatrulje ind for at tvangsfjerne hende, hvilket du kan se billeder af her og læse en længere beskrivelse på engelsk af her.
I øjeblikket er Colombia Solidaritet og vores samarbejdspartnere i kontakt med Cerrejón for blandt andet at sikre, at kulselskabet ikke slår hendes husdyr ihjel, som er hendes levebrød.

Misaél Socorrás Ipuana

Misael Ipuana

Misael står foran sit hjem. Det er et simpelt hus bygget af lokale materialer. Ler og tømmer. Misael fortæller at byggestilen hedder Bareque, og at Wayúerne altid har boet sådan. Det køler dejligt i det varme klima. Og så tillader et hus med lerklinet gulv at gode råd kan komme til en i drømme.

Over halvdelen af befolkningen i regionen, La Guajira, tilhører den oprindelige befolkningsgruppe Wayúu. Misael er Wayúu og arbejder med at lave film og tv. Han fortæller stolt om folkets traditioner og ritualer. Han har blandt andet produceret en serie i 12 dele om Wayúu folkets traditionelle lege – altså deres “OL”, som blev meget populært blandt TVseere både i Colombia og Venezuela.

Han har også lavet film om Wayúuernes ritual når piger bliver til kvinder. Det er nemlig tradition at piger ved deres første menstruation gennemgår et ritual kaldet Majayüt. Her bliver pigerne oplært i alle Wayúuernes håndværk, medicin, kogekunst og traditioner. Årligt holder Wayúuerne en slags Miss Univers konkurrence, og kårer årets bedste Majayüt-kvinde. I år vandt 17-årige Claudia Hernández, som brugte omverdenens opmærksomhed til at tale i forsvar for regionens floder og vandløb. “Vand er liv – respekter vores territorium” var det klare budskab fra Claudia rettet mod Cerrejón og de colombianske myndigheder.

Alfonso Ballesteros

Alfonso Ballesteros

Kullet transporteres med tog fra minen til havnen, hvor det opmagasineres i store bunker. Folk bosat langs togruten og nær den store havnefacilitet oplever at deres vasketøj bliver sort.

“Støvet bliver taget med vinden og sniger sig ind alle steder, i folks hjem, sætter sig på planter og lægger sig i vandet, så både dyr og mennesker ikke kan undgå at indtage det.” fortæller Alfonso, fra Media Luna, det Wayuú samfund, der beboer området omkring havnen.

Alfonso forklarer hvordan fagforeningen fik kontakt til nogle udenlandske universiteter der undersøgte minearbejdernes sundhed. Fagforeningen sørgede for at universitetet efterfølgende lavede et lignende studie af Media Luna og et andet lokalsamfund i regionen.

Resultaterne var til at tage at føle på. Svovl, krom og nikkel er nogle af de stoffer der blev fundet i blodet hos arbejdere og lokalbefolkning. Ligesom der hos mange blev fundet celleforandringer, og begyndende stadier til kræft, lunge- og hjertesygdomme.

Luis Duarte

Luis Duarte

For fem måneder siden betalte Luis Duarte sig fra at få jævnet sit hus med jorden. Det var ikke med hans gode vilje. Mineselskabet Cerrejón tvang hele landsbyen til at rive deres liv op med rod. Luis Duarte og hans kone fik forhandlet en erstatning på 250 millioner pesos, en halv million danske kroner, for at forlade området og vælte deres hus. Men Luis Duarte kunne ikke få sig selv til at gøre det.

Artikler og presse

Her kan du se de forskellige nyhedsartikler og rapporter, som blev udgivet i forbindelse med kampagnen Kulfri Fremtid.

Disse kan også findes i vores Vidensbank her på siden.

RAPPORTER

NYHEDSARTIKLER

  • Artikel om Jakeline Romero Epiayu og andre miljøaktivister som arbejder med livet som indsats. Skrevet af Ellen Ø. Andersen, offentliggjort af Politiken, 9. oktober 2017.

  • Artikel om Eneida Díaz de Barbosa, der fjernes med magt fra sit hjem af Cerrejón. Skrevet af Emma Banks, offentliggjort af London Mining Network, 6. oktober 2017.

  • Pressekonference om global kampagne for at presse Glencore til at respektere arbejdstagerrettigheder. Offentliggjort af IndustriALL Global Union, 14. september 2017.

  • Artikel om ansatte i kulminen Cerrejón risikerer livet, og fagforeningen SINTRACARBÓN kræver derfor øget sikkerhed.  Offentliggjort af IndustriALL Global Union, 17. august 2017.

Hvis du vil vide mere...

Tal på pensionsselskaber der har afinvesteret: http://www.ansvarligfremtid.dk/ansvarligpension/

MCSI Fossil Fuels Free Index: http://www.pionline.com/article/20141016/ONLINE/141019892/msci-launches-fossil-fuel-free-indexes

Det giver bedre afkast at investere i non-fossile aktiver: https://www.theguardian.com/environment/2015/apr/10/fossil-fuel-free-funds-out-performed-conventional-ones-analysis-shows

“FNs konventioner om menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøforhold og korruption”: http://finanswatch.dk/Finansnyt/Forsikring___Pension/article1015163.ece

Se filmen La Buena Vida fra 2016 omkring tvangsflyttelse af de lokale som har boet i nærheden af minen i generationer. Eller kontakt os for at komme ud og holde oplæg om situationen, vise filmen og svare på spørgsmål omkring minedrift, de sociale bevægelser i Colombia og danske interesser i landet.

Se trailer for filmen nedenfor – med engelske undertekster

Billedgalleri

Herunder er billeder taget i den nordcolombianske region La Guajira i 2016 og 2017 af aktivister i COLSOL. Billederne er brugt ifm. divestment-kampagnen Kulfri Fremtid.

BACK TO TOP