På fem år er 1200 skudt ned i Colombia

oprindeligt publiceret af arbejderen.dk

Af AH@ARBEJDEREN.DK

Dødspatruljer har fået ram på 1200 mennesker i Colombia i de seneste fem år, siden en fredsaftale blev underskrevet mellem den daværende regering og guerillabevægelsen FARC. Landets nuværende præsident og regering overholder ikke aftalerne. Og aktivisterne tager nu deres forholdsregler og passer på hinanden, siger dansker i Colombia.

Mordet på den sociale leder Diana Jaramillo fra Antioquia-provinsen i forrige uge er blot et i rækken af politiske attentater, udført af ukendte gerningsmænd i det sydamerikanske land Colombia.

I de seneste fem år er i alt 1200 colombianere fra sociale bevægelser, fagforeninger eller tidligere guerillasoldater, der har nedlagt våbnene, blevet myrdet. De 350 af dem er eksguerillasoldater.

Det er sket, siden en fredsaftale mellem regeringen og befrielsesbevægelsen FARC blev underskrevet i august 2016, oplyste Freds- og Sandhedsdomstolen, Jurisdicción Especial para la Paz (JEP), tidligere i år.

Diana Jaramillo blev fundet dræbt 19. juni.

Diana Jaramillo var ikke tidligere guerillasoldat, men social leder i sit boligkvarter, “Barrio 5 Estrellas de La Gabriela” i byen Bello, da hun blev skudt, rapporterer TV-stationen TeleSur.

Hendes lig blev fundet den 19. juni, svøbt ind i plastic. To andre lig blev fundet i samme område, nemlig Nubia Perez og Wilson Zapata.

Fem dage tidligere blev den sociale aktivist og sanger “Junior Jein” skudt og dræbt i Cali. Han var kendt som “El Señor del Pacífico” og sang blandt andet om massakrer i byen og “forsvindinger”.

Oplysningerne stammer fra den uafhængige colombianske ngo for menneskerettigheder og fred Indepaz, der kan tilføje, at der i første kvartal af 2021 er gennemført 43 massakrer. Det betyder én massakre hver fjerde dag i gennemsnit som en konsekvens af den paramilitære vold, som landets præsident Iván Duques administration “ikke kontrollerer”, lyder det fra gruppen.

Ifølge den argentinske menneskerettighedsmission MISO de DD.HH, der besøgte Colombia i slutningen af maj og starten af juni, er “den colombianske stat og regering ansvarlige” for, at volden fortsætter. De anklager blandt andet uropolitiet ESMAD for at stå bag en del af mordene.

Blandt andet skriver gruppen, at det afskårne hoved af den unge Santiago Ochoa blev fundet i en plasticpose i Tuluá. Han blev sidst set på cykel, efter af ESMAD havde stoppet ham, skriver den argentinske gruppe.

Senest blev seks tidligere guerillasoldater fra FARC fundet dræbt i søndags, melder TeleSur. En af ofrene var den 25-årige kvinde Norelia Trompeta fra Cauca-provinsen, som sammen med en endnu uidentificeret kvinde var blevet ramt af skud i tindingen, hvilket tyder på, at de er blevet likvideret.

Dansker: Her er frygt

Danske Nina Lendal bor i et af de værste steder for politisk vold, byen Cali i den vestlige del af Colombia. Hun tilhører den danske gruppe Colombia Solidaritet, der er en uafhængig ngo, og opholder sig i Colombia for at koordinere et lokalt socialt projekt, gruppen er med i. Hun er sammen med lokale colombianere, der er meget aktive i protesterne, og deltager i udenlandske menneskerettighedsgruppers rundture i byen og regionen.

Hvordan påvirker truslen om politiske attentater demonstranter og aktivister?

– De politiske attentater skaber en udbredt frygt på venstrefløjen. Det er ikke et nyt fænomen i Colombia, men det har bestemt taget til i intensitet i forbindelse med de folkelige protester i maj og juni 2021. Paramilitarismen er også en gammel historie i landet, men min oplevelse er, at det er blevet mere åbenlyst, hvordan civile bevæbnede grupper og individer arbejder sammen med politiet og hæren, siger hun til Arbejderen. 

Hun har været ude ved mange af blokaderne i Cali-området i de sidste måneder, og praktisk talt alle de ledende figurer i protesterne kan fortælle om direkte trusler og mistænkelige motorcykler og biler med tonede ruder, der følger efter dem.

– Og det bliver desværre ikke ved truslerne. Der er adskillige eksempler på civile bevæbnede personer, som har kørt forbi forsamlinger og skudt på demonstranterne eller opsøgt demonstranterne i deres hjem. Og det er ikke tilfældigt, hvem de skyder. Det mest åbenlyse eksempel er drabet på Lucas Villa, en kendt studenteraktivist som blev dræbt af bevæbnede civile under protesterne den 5. maj i Pereira, beretter danskeren.

Her er et videoklip, der viser den unge student Lucas Villa (i lyseblå T-shirt og med skæg), kort før han blev dræbt.

Hun kan berette om et andet “grelt eksempel” den 9. maj, da de oprindelige folk, organiseret i dét de kalder Mingaen, var i Cali for at støtte op om protesterne.

– Her blev de mødt af en gruppe civile, som skød og sårede ni oprindelige folk. Politiet stod ved deres side uden at reagere, og det var tydeligt, at de civile var trænede i den måde, de håndterede våbnene, stillede sig i positioner og dækkede for hinanden, da de trak sig tilbage, lyder det fra Nina Lendal. 

Mod fredsaftalen

Menneskerettighedsgruppen Indepaz skriver, at de fleste af dødsofrene blandt tidligere FARC-soldater, faglige og sociale ledere, offentligt havde udtalt sig positivt om fredsaftalen fra 2016.

Det er velkendt, at store dele af højrefløjen i landet er imod fredsaftalen. Også den nuværende konservative præsident, Iván Duque, er imod, selv om hans forgænger på posten, Juan Manuel Santos, i sin tid underskrev aftalen.

Santiago Ochoa er dræbt. Han blev sidst set sammen med uropolitiet ESMAD i Tuluá.

FARC og den colombianske regering underskrev i august 2016 – efter flere årtiers borgerkrig – en fredsaftale. Guerillabevægelsen nedlagde våbnene, og dens medlemmer kunne deltage i landets politiske liv, efter at konflikten i 50 år havde kostet tusindvis af liv.

Siden da er kun en brøkdel af fredsaftalen fra 2016 blevet implementeret, og Iván Duque søger systematisk at blokere aftalen, mener den danske ngo Colombia Solidaritet.

Gruppen tilføjer, at højreorienterede, paramilitære grupperinger er stadigt mere aktive i de områder, som tidligere var kontrolleret af FARC. Mindst hver anden dag er der nyt om dræbte aktivister og sociale ledere, der kæmper for bøndernes ret til jord, oprindelige folks rettigheder eller kokabøndernes ret til statslige og fredelige omlægninger af deres ulovlige afgrøder.

Tager forholdsregler

Ifølge Nina Lendal har de colombianske aktivister “desværre” meget erfaring med trusler og politiske attentater. Derfor tager de deres forholdsregler.

– Første regel er ikke at sove hjemme, men i stedet overnatte hos venner eller i sikre huse, som de sociale organisationer stiller til rådighed. Mange aktivister overnattede i opslåede lejre omkring blokaderne for at undgå at bevæge sig rundt i byen og tage hjem og sætte deres familie i fare, siger Nina Lendal.

Anden regel er ifølge danskeren “ikke at fortælle nogen, hvor du er, eller hvor du skal hen”.

– Det kan være omstændeligt at mødes med politisk aktive colombianere, for de vil helst først aftale et mødested i sidste øjeblik. Jeg bliver til stadighed mødt med små indsamlinger til sociale ledere, der har brug for midler til at holde sig under jorden, bemærker danskeren.

Hun er slet ikke er i tvivl om, at forfølgelsen og risikoen ved at organisere sig og udtrykke sig politisk i Colombia holder mange fra at engagere sig.

– Samtidig gør det dog andre endnu mere dedikerede. Gader flyder med slogans som “Selv frygten tog de fra os”, “Vi sår vores døde” og “Jeg vender tilbage i tusindtal”. De udtrykker alle, hvordan de overlevende føler sig kaldet til at videreføre deres dræbte kammeraters kampe. 

Upopulær præsident

I sidste uge viste en meningsmåling fra Datexco foretaget for radiostationen Pulso País, at hele 79 procent af de adspurgte mente, at regeringen og præsidenten “gjorde det dårligt”. 84 procent mente, at Colombia var på “galt spor”, 72 procent mente, at landet er blevet mere usikkert at leve i. Kun fem procent mente, at sikkerheden var blevet bedre.

Colombia har siden 28. april været centrum for en protestbevægelse mod præsident Iván Duques nyliberale politik. Målet er blandt andet præsidentens afgang, og at regeringen indfrier en række sociale krav.

Politiet og paramilitære grupper bekæmper demonstranterne med vold. Men protesterne er fortsat. Den 20. juli er der planlagt en massiv “March for liv, fred og demokrati” til Kongressen i hovedstaden Bogota, arrangeret af strejkebevægelsen, skriver TeleSur.

Leave a Reply
Your email address will not be published.
*
*

BACK TO TOP