AF AH@ARBEJDEREN.DK
Oprindeligt publiceret af Dagbladet Arbejderen
Selv om politiet 4687 gange har anvendt vold mod civile siden april, og 109 fagforeningsmedlemmer, bondeledere, eks-guerillaer og aktivister for menneskerettigheder er blevet dræbt alene i år af politiet og paramilitære grupper, fortsætter modstanden, beretter danskeren Nina Lendal i den colombianske storby Cali.
Her bor hun fast og deltager i solidaritetsarbejde for den uafhængige danske ngo Colombia Solidaritet.
Netop Cali har siden opstarten af demonstrationer 28. april været center for protesterne mod regeringens nyliberale politik.
De daglige sammenstød mellem politi og demonstranter er aftaget, siger Nina Lendal. Blokaderne, som demonstranter oprettede i april-maj, og som blev fortsat hen over sommeren, er ophævet.
Men kampen er langtfra stoppet, beretter Nina Lendal.
– Indadtil sker der en stærk organisering. Det sker i lokalsamfundene, i bykvartererne, og der er en rig græsrodskultur, siger hun til Arbejderen over Messenger.
Håb om valgsejr?
Nina Lendal mener, at hundredtusinder af mennesker er blevet “rykket” politisk.
– Den politiske og sociale bevidsthed er steget. Ja, der er en form for optimisme hér, trods undertrykkelsen. Den månedlange mobilisering og antiparlamentariske organisering er slået over i de gode valgtal for El Pacto Histórico por Colombia, der er et centrum-venstre-projekt, beretter danskeren.
El Pacto Histórico por Colombia er en valgkoalition, der består af mange politiske partier og sociale bevægelser, der spænder fra centrum til venstre på den politiske målskive. Gustavo Petro er for eksempel tidligere borgmester for hovedstaden Bogotá. Colombias Kommunistiske Parti (PCC) deltager også sammen Marcha Patriótica, en paraplyorganisation, som samler sociale bevægelser på tværs på en fælles, socialistisk platform.
Endelig deltager Comunes, stiftet af tidligere guerillaledere fra FARC.
Gustavo Petro, leder af El Pacto Histórico por Colombia, der formodes at blive præsidentkandidat, fører i flere meningsmålinger.
– Derfor er hetzkampagnen sat i gang, fordi han står til at vinde valget til maj næste år. Men vil magthaverne frivilligt afgive magten? Det mener jeg ikke, de vil. Så enten bliver Gustavo Petro myrdet, eller også bliver der anvendt valgsvindel, vurderer Nina Lendal.
Nina Lendal forsøger at sætte konflikten i landet i relief.
– Højrefløjen har siddet på magten i landet siden koloniseringen og skabt en hård elite, bakket op af de store landsdækkende medier. De rige ejer alt, siger hun kort.
Sidste gang, venstrefløjen og de folkelige bevægelser blev ramt af en drabsbølge, var i slut-firserne, da omkring 5000 medlemmer og tilhængere af partiet Unión Patriótica blev myrdet.
Colombias præsident fra 2010 til 2018, Juan Manuel Santos, erkendte i 2016 statens andel i ansvaret for disse drab.
Falske drab
Mandag i sidste uge opfordrede Colombias Freds- og Sandhedskommission, Jurisdicción Especial de Paz (JEP), tre eksgeneraler til at vidne om 267 “udenretslige” drab, begået af militæret i Huila-provinsen i 2002-2008.
Med begrebet “udenretlige drab” hentyder JEP til de drab, hvor soldater fik økonomisk belønning, hver gang de havde dræbt en civil person, som bagefter blev fremstillet som guerillamedlem, der var dræbt i “ærlig” kamp.
Begrebet bliver kaldt “Falsos positivos“. Direkte oversat betyder det “falske positive”.
JEP har konstateret, at der mellem 1988-2014 skete i alt 6402 udenretslige drab i Colombia, næsten tre gange så mange som landets anklagemyndighed har rapporteret. Det er omkring 1000 mord om året i seks år.
Ifølge Nina Lendal er “Falsos positivos” udbredt i Colombia.
– Dén gevinstmekanisme er velkendt. Soldater får en uges ferie eller en kylling per dræbt person. Allerede i 2008 var der en sag med tre mødre til sønner, slået ihjel af militæret i Soacha. Sønnerne blev fremvist som guerillaer, men var ikke guerillaer, fortæller danskeren.
I forbindelse med JEP’s høringer har landets præsident fra 2002 til 2010, Álvaro Uribe, afvist, at “Falsos positivos” overhovedet fandt sted.
– Der er ikke en eneste militærmand, der kan sige, at han modtog en utilbørlig antydning fra mig, sagde Uribe i sidste uge ifølge TV-stationen TeleSur.
Den udtalelse giver Nina Lendal ikke meget for.
– Han er dygtig og glat. Men mange ved, at han er krigsforbryder og har stået for et system med snigmord uden retssager, siger hun.
– Folk her – eller mange – sluger ikke propagandaen med, at man er terrorist, fordi man er imod magthaverne. I dag forsøger de blandt andet at knytte Gustavo Pedro til guerillaen, beretter danskeren.
Fortsatte mord
Myrderierne fortsætter i dagens Colombia, siger Nina Lendal.
– For blot to uger siden blev den anerkendte studenterleder Esteban Mosquera slået ihjel i Popyan af lejemordere. Det er de aktivister, der har stået i forreste række, der bliver målrettet nu, siger Nina Lendal.
Hun tilføjer, at en ung mand “lige er afgået ved døden” som følge af de kvæstelser, han fik ved det forsamlingspunkt, de kalder Puerto Resistencia i Cali.
Forsamlingspunkter er de steder, hvor der tidligere var blokader. I dag er de sociale og politiske omdrejningspunkter for den fortsatte organisering og modstand.
– Jeg er oprørt over, at der kommer så lidt ud i offentligheden omkring undertrykkelsen og blandt andet truslerne, folk bliver udsat for, siger hun og beretter blandt andet om drabene på syv unge i bydelen Silué i Cali.
– Der går rygter om, at det er embedsfolk fra kommunen, der har samarbejdet med kriminelle bander, betalt af virksomhedsejeres penge, om mordene. Paramilitære grupper samarbejder med eliten og rydder modstandere af vejen.
– Men ingen ønsker at stikke fingrene i ilden. Det er ikke blot medierne, der ikke vil røre sagerne, men alle. Selv de sociale organisationer, som anmelder menneskerettighedskrænkelser, holder sig i nogle tilfælde tilbage af frygt for repressalier og stigmatisering. Altså, du tør ikke anmelde en sag, da det både er magtfulde politikere og virksomheder og kriminelle bander, du er oppe imod.
En anden sag, der gør Nina Lendal vred, handler om en af lederne af protesterne med Los Sin Techo i byen Popaýan.
– Forsvarsministeren har tidligere udlovet dusør for at få fat på ham. Han har fået mange trusler, beklager danskeren.
Ifølge Nina Lendal er der fortsat støtte til protesterne trods undertrykkelsen. I august viste en meningsmåling, at mindst 76 procent af de adspurgte mener, at den nuværende nyliberale præsident Iván Duques administration “gjorde et dårligt stykke arbejde”.
Protester i Spanien
Utilfredsheden nåede endda den spanske hovedstad Madrid søndag, da flere hundrede demonstrerede mod Iván Duque, der torsdag i denne uge besøgte en bogmesse som “æresgæst”.
Her er en video fra demonstrationen i Madrid.
Demonstranterne krævede, at der bliver sat en stopper for straffrihed for mord og politisk vold. De kræver Iván Duque for Den Internationale Straffedomstol og opfordrer Spaniens regering og hele det internationale samfund til at undesøge, om Colombia overholder de bestemmelser i handelsaftalerne, som kræver, at menneskerettighederne bliver overholdt.
De tilføjer, at EU må efterleve de værdier, som man hævder at forsvare i sin udenrigspolitik.
EU har en handelsaftale med Colombia. Men mange kritikere kræver den suspenderet. Colombia er også en af NATO’s globale partnere samt partnerskabsland i EU’s politisamarbejde Europol.