AF NINA LENDAL OG TANJA WOL SØRENSEN/COLOMBIA SOLIDARITET
Oprindeligt publiceret på Konfront.dk
I forsommeren 2021 var Colombia præget af de største sociale protester i årevis. Tusindvis gik på gaden over hele landet, i en generaliseret vrede mod det politiske regime, mod regeringens neoliberale reformer, og for implementering af fredsaftalen – der blev registreret over 12.000 protester de første to måneder.
Den colombianske regerings modsvar var brutal. I de første to måneder blev omkring 70 demonstranter slået ihjel, der var over tusind sårede, herunder næsten 100 med alvorlige øjenskader, omkring 500 personer blev meldt forsvundne og der var over 2000 anholdte1.
(For mere baggrund læs: https://konfront.dk/krigen-er-kommet-til-byen-i-colombia/).
Colombia Solidaritet (COLSOL) var i Colombia i november, hvor vi mødtes med politiske aktivister, der befinder sig mellem håb og frygt. De er overbeviste om, at protesterne har skabt en ny bevidsthed i befolkningen med krav om social forandring, men samtidig er den politiske forfølgelse, i kølvandet på de massive protester, skærpet voldsomt.
POLITISK UNDERTRYKKELSE
COLSOL har et langvarigt samarbejde med advokatkollektivet Lazos de Dignidad (FLD), som ledsager de sociale protester med retshjælp og psykologisk bistand. Kernen i Lazos’ arbejde er at støtte politiske aktivister, og det er vigtigt for dem at styrke den politiske bevidsthed blandt ofrene for politibrutalitet og for falske juridiske anklager, da både regeringen, politiet og og de store medier forsøger at fastholde en fortælling om at de protesterende er vandaler og kriminelle.
Under protesterne var det opsigtsvækkende at både sundhedsbrigader, lokal presse og menneskerettighedsforkæmpere blev angrebet af politiet på lige fod med demonstranterne. Der var ingen respekt fra myndighedernes side for deres neutralitet. I denne video fortæller Isabel fra Lazos de Dignidad, hvordan hun og hendes kolleger gik på gaden for at dæmme op for politibrutaliteten og yde retshjælp til demonstranterne på trods af den fare, de udsatte sig selv for.
Den 20-årige tatovørlærling Daniel Jaimes er én af dem, som Lazos støtter. COLSOL talte med ham om, hvordan han mistede sit højre øje og fik adskillige brud i ansigtet efter en urobetjent affyrede en gaspatron direkte mod ham under protesterne i den fattige bydel Usme i Bogota den 1. maj 2021. Se videoen her.
COLSOL talte også med tre personer fra den feministiske menneskerettighedsgruppe La Esquema Feminista de Derechos Humanos, der ledsager de sociale protester, hovedsageligt i Bogota. De fortalte om deres oplevelser med sexistisk og patriarkalsk vold og chikane fra både politiet og andre demonstranter. Men også om styrken ved at organisere sig som kvinder og femmes. I kan se videoen her.
MODSTAND I DEN PARAMILITÆRE HØJBORG
COLSOL mødtes med menneskeretsforkæmperen Deivis Flórez fra El Comité de Solidaridad de Presos Políticos (Komiteen for solidaritet med politiske fanger), en pioner-organisation inden for området, med 50 år på bagen. Han forklarede, at den paramilitære kontrol har hindret protester i store dele af den caribiske region i Colombia.
”I storbyen Valledupar, var der ingen på gaden, da de paramilitære har total kontrol over byen, og i delstaten Cordoba, hvor den paramilitære gruppe Clan del Golfo hersker, var der heller ikke nogen gik på gaden”, uddyber Deivis.
”I turistbyen Santa Marta gik guvernøren på gaden sammen med hele sit kabinet, men kort efter blev der åbnet en disciplinærsag mod ham – paramilitarismen har fangarme langt ind i den offentlige administration”, forklarer Deivis.
På trods af den paramilitære kontrol, var der uset mange protester i den caribiske region. F.eks. var der flere små demonstrationer i landområderne i delstaten Cesár, ledet af de afvæbnede guerillasoldater i området. Dette er demonstrationer, som medierne ofte overser, med som er anerkendelsesværdige, fordi de kræver rigtig meget mod, slutter Deivis.
OPTØJER I KARNEVALSBYEN
Kystbyen Barranquilla, var den by i caribien, hvor protesterne var størst.
Barranquilla huser Colombias største karneval og ifølge beboerne selv, hersker der en kultur af spas og fest i byen. En god festuge eller en fodboldkamp plejer at kunne aflede opmærksomheden på enhver social konflikt – men ikke denne gang.
Beboerne i Barranquilla gik på gaden i hidtil uset omfang. Som i mange andre dele af Colombia, protesterede grupper med forskellige positioner og krav; fagforeninger, studerende, kvindeorganisationer og LGBT+bevægelsen mødtes med fodboldfans og arbejdsløse i fælles front for social forandring.
Barranquilla tiltrak sig allermest opmærksomhed, da protesterne lykkedes med at standse en vigtig kvalifikationskamp mellem hjemmeholdet Junior de Barranquilla og den argentinske modstander River Play, da spillerne ikke kunne udholde tåregassen, der strømmede ind fra gaden, og de sociale medier fyldtes af billeder og videoer af gadekampe mellem aktivister og kampklædt politi.
KRIMINALISERING AF SOCIAL PROTEST
Modsvaret fra myndighedernes side, i et voldsomt forsøg på at bremse protesterne i Barranquilla, er en beskidt juridisk manøvre. 11 centrale aktivister fra protesterne blev i slutningen af juli anholdt med hårde anklager om terrorisme. Det lykkedes advokaterne at få alle løsladt fra fængsel, dog med tre af de 11 i husarrest, mens sagsanlægget mod dem fortsætter.
COLSOL mødtes med én af de aktivister, som er anklaget i sagen.
Oscar er rapper og læser til lærer. Han fortæller os med frygtsom stemme, hvordan en central figur i studenterbevægelsen viste sig at være en infiltreret fra efterforskningsenheden i politiet. “Han er uddannet psykolog, og lykkedes med, gennem flere år, at komme meget tæt ind på livet af mange af os studenteraktivister,” fortæller Oscar.
Den infiltrerede præsenterede sig som medlem af de nye grupper fra FARC, som har taget til våben i utilfredshed med fredsaftalen. Men han lykkedes ikke med at danne en undergrundsgruppe på universitetet, forklarer Oscar: “I studenterbevægelsen havde vi allerede skabt en konsensus om at støtte op om fredsaftalen, så hans forslag havde ingen grobund.”
Alligevel konstruerede efterforskningsenheden sine falske anklager, og i stedet for en politisk anklage om oprør, blev de 11 unge anklaget for at være en kriminel bande.
Advokaterne i Lazos de Dignidad er skræmte over denne udvikling. De er vant til at forsvare demonstranter i sager omkring hærværk og andre mindre strafferammer. Og før fredsaftalen forsvarede de politiske fanger anklaget for oprør og forbindelse til guerillaen. “Det er en ny fase af den politiske forfølgelse, når demonstranterne bliver anklaget for at være med i kriminelle bander,” udtrykker advokaten Maura fra Lazos de Dignidad.
For advokaterne fra Lazos de Dignidad, står det klart at myndighederne er nødt til at finde syndebukke og skabe eksempler for at skræmme aktivister fra at protestere i fremtiden. Dette bekræfter Oscar, for inde i fængslet sagde den ledende undersøger i sagen til ham, at han godt vidste, at de var uskyldige, men at “nogen skulle betale regningen”.
Oscar fortæller, at en del af hans kammerater er psykisk meget påvirket: “Den infiltrerede var som en bror for os, vi var en familie, pludselig stolede ingen på hinanden, det var frygteligt”. Alligevel er Oscar besluttet på at fortsætte sin aktivisme, “Jeg fortsætter, for jeg har ikke noget at skjule”.
Situationen har ledt Lazos til at genaktivere deres arbejde i fængslerne. F.eks. er der akut behov for at afklare, hvor mange aktivister, der er blevet retsforfulgt efter protesterne – det er der intet overblik over i skrivende stund.
STRAFFRIHED OG SNARLIGT VALG
Colombia er karakteriseret ved en alarmerende grad af straffrihed. Særligt myndighedspersoner, der begår forbrydelser, plejer at gå fri. Den store synlighed omkring protesterne i år, giver dog et spinkelt håb om, at der endelig vil komme juridisk og politisk fokus på den omfattende politivold, der har kostet mange livet.
I byen Cali, hvor de største og mest voldsomme protester fandt sted, er tre politifolk anklaget for seks drab i forbindelse med protesterne. Der er tale om to kommandanter: en oberst og en løjtnant, samt en almindelig politimand, hvilket viser at ansvaret søges placeret i hvert fald lidt oppe i hierarkiet. Der er en del andre sager omkring politivold, og tiden vil vise, om de bliver dømt, og om der kommer en afklaring omkring ansvaret for de mange drab, forsvindinger og politivold mod demonstranter.
Den politiske vold stiger som regel omkring valgene i Colombia, og dette år er ikke en undtagelse. Der er valg til kongressen til marts, og til præsidentposten til maj, og organisationen Fundación Paz y Reconciliación har observeret 140 tilfælde af politisk vold mod kandidater og journalister siden marts. Heraf har 124 modtaget trusler mens hele 16 er blevet slået ihjel.
Den øgede vold, både i forbindelse med protesterne og med valget, kan ses som et udtryk for, at højrefløjen virkelig frygter den øgede sociale organisering og venstrefløjens fremgang. Den politiske og økonomiske elite, som har siddet på magten siden uafhængigheden, slipper ikke magten så nemt, og som beskrevet sætter den både sit legale og sit paramilitære apparat i sving, når den finder det nødvendigt.
Det nyligt overståede præsidentvalg i Chile, hvor den 35-årige tidligere studenteraktivist Gabriel Boric vandt valget, har allerede sået et håb for venstrefløjen og de protesterende i Colombia. Boric var en ledende stemme i de massive protester, der har strømmet gennem Chile de sidste to år, og håbet er ligeledes i Colombia, at den nye kritiske bevidsthed, som de sociale protester har bragt til befolkningen, vil komme til udtryk ved valgurnerne om få måneder.
1 Rapport fra den Interamerikanske Menneskerrettighedskommisions besøg i Colombia: https://www.oas.org/es/cidh/informes/pdfs/ObservacionesVisita_CIDH_Colombia_SPA.pdf og info fra Temblores: https://www.temblores.org/comunicados