Unge håndværkere hjælper med solidaritetsarbejde i Colombia

Unge håndværkere hjælper med solidaritetsarbejde i Colombia

Oprindeligt publiceret på Arbejderen.dk 17 danske håndværkere under 40 år tog tidligere på året til Colombia for at hjælpe med at bygge landsbyer op til eks-FARC-soldater. Arbejderen har talt med tre unge fra fagforeningen Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening om brigaden, og hvad der har gjort størst indtryk på dem. For tre år siden havde fagforeningen Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) besøg af to colombianere, der var inviteret til Danmark af Colombia Solidaritet. De fortalte om deres igangværende arbejde med at bygge nogle reintegrationslandsbyer for tidligere FARC-soldater, som skulle ind i samfundet igen. Det var sådan det hele startede.  Den ene colombianer kom fra advokatkollektivet Lazos De Dignidad, som arbejder med menneskerettigheder og har et godt samarbejde med de lokale i landsbyerne. Lazoz De Dignidad har rejst rundt i Europa for at lave oplysningsarbejde og skabe international opmærksomhed på Colombia efter 2016, hvor den colombianske regering indgik en fredsaftale med guerillabevægelsen FARC-EP (Colombias revolutionære væbnede styrker – Folkets hær). […]

BACK TO TOP