Colombia rejser sig i kæmpe generalstrejke!

ARTIKELSAMLING

Colombia rejser sig i kæmpe generalstrejke!

Torsdag lagde Colombias befolkning landet ned med en massiv generalstrejke i alle landets største byer. På trods af massiv repression og miskreditering i medierne, fyldtes gaderne med protester imod regeringen og præsidenten, Iván Duque, i en mangfoldig og divers magtdemonstration. Colombia Solidaritet har fulgt med på internettet og været på gaden i Bogotá. AF COLOMBIA SOLIDARITET Torsdag d. 21. november, var grænserne til Colombia lukkede, i flere byer var der udråbt undtagelsestilstand, hvor også militæret – i højeste beredskab – var sendt på gaden, sammen med kampklædt politi bevæbnet med gas, skjolde og knipler. Disse foranstaltninger er regeringens reaktion på den massive mobilisering, der har gået forud for denne dato, hvor en bred alliance af afrocolombianere, fagforeninger, oprindelige folk, Queers og transpersoner, bønder, universitetsstuderende, familier til forsvundne mennesker og internt fordrevne har indkaldt til generalstrejke. Årsagerne har været mange og forskellige, men har i løbet af optakten fået karakter af en strejke mod regeringen og den siddende præsident Iván Duque.Måske […]

VALGOBSERVATION I COLOMBIA: INTERNATIONAL SOLIDARITET ER AFGØRENDE FOR FREDEN

Oprindeligt publiceret af RØD+GRØN I forbindelse med det nyligt overståede lokalvalg i Colombia havde Enhedslisten og SUF en delegation af valgobservatører af sted. Colombia befinder sig i en meget svær politisk situation, hvor fredsaftalen er truet af forfølgelse og mord på sociale ledere, men selvom der var mange uregelmæssigheder, giver valget håb for freden. Der er brug for international opbakning. Absalon Billehøj, Anne Hegelund, Morten Riis og Laura Kofod Udenfor valgstedet samles pludselig en større menneskemængde. En ung kvinde råber: “”Køb af stemmer! Den mand købte stemmer, vi har det på video!”. Folk begynder at huje, og stemningen nærmer sig kogepunktet, mens en flok udpeger en mand med kasket, som går rask væk fra folkemængden. “Rent spil!”, råber en, der hurtigt besvares af en anden med et: “I må i arbejdstøjet som os andre!”. Gruppen sætter efter manden, der hurtigt fanges og får et slag i hovedet. Imens opdager flere den internationale observatør, og spredte efterlysninger af ro og orden […]

Lokalvalg i Colombia: En lussing til det ekstreme højre

Oprindeligt publiceret af Solidaritet Situationen i Colombia har op til lokalvalget 27. oktober været præget af vold; alligevel giver dets gennemførelse håb for det videre arbejde for fred. Af Anne Hegelund og Laura Kofod To dage før valget blev Rodolfo Fierro skudt. Det skete, mens han sad og spillede skak med nogle kammerater fra reinkorporations-landsbyen ‘Marianna Paez’, i Puerto Rico-kommunen, der ligger i regionen Meta. Fierro og hans kammerater er tidligere FARC-kombattanter. Siden fredsaftalen er 169 eks-kombattanter blevet myrdet – alligevel var mordet på Fierro noget særligt, fordi det blev begået i selve landsbyen. Reinkorporations-landsbyerne er zoner, hvor de tidligere guerillaer kan leve beskyttet under overgangen til et civilt liv. Indtil i sidste uge har de områder været sikre. Mordet på Fierro var hverken det første eller sidste mord i rækken af tidligere FARC-guerillaer, der er blevet myrdet efter fredsaftalen. Generelt oplever de tidligere kombattanter en heftig stigmatisering, og i byen Manaure, der ligger i regionen Cesar, kom det op […]

Lokalvalg i Colombia: Et pejlemærke på vej mod fred

Oprindeligt publiceret af Solidaritet 3 år efter fredsaftalen kæmper Colombias sociale bevægelser stadig hårdt for freden. Aftalen er for landets sociale bevægelser det vigtigste værktøj til retfærdighed og sociale forbedringer. Af Anne Hegelund og Laura Kofod I 2016 indgik Colombias regeringe og oprørsgruppen FARC en fredsaftale mellem regeringen og oprørsgruppen FARC, efter mere end 50 års krig. Freden blev indgået i Havanna, men på trods af store forhåbninger – både internationalt og i Colombia – har freden ikke betydet et stop for den udbredte vold, forfølgelse og mord på sociale ledere. ‘Lazos de Dignidad‘ (‘Værdighedens Bånd’, red.) er et advokatkollektiv med baggrund i studenterbevægelsen. Siden oprettelsen i 2010 har de arbejdet med politiske fanger. Nu koncentrerer de indsatsen om at genindsluse tidligere FARC-kombattanter i samfundet. De møder store udfordringer, fordi regeringen ikke ønsker at leve op til løfterne i fredsaftalen. Emily Aveñando, der er ansvarlig for netop netop det arbejde, forklarer at freden i høj grad er under pres, fordi den […]

Vi har to valg – Vi kan kæmpe eller dø

Michel Vasquez Higuera er en sort colombiansk transaktivist og social leder (udtryk brugt i Colombia om ledere af bondebevægelser, oprindelige folks organiseringer og ledere i lokalsamfund m.fl.). I august besøgte Michel Danmark under den anti-kommercielle Nørrebro Pride, hvor hun deltog i paneldebatter og lavede en workshop i samarbejde med TransAktion. AF COLOMBIA SOLIDARITET Siden Nørrebro Pride har Michel rejst i Europa, hvor hun har holdt taler og medvirket i radioprogrammer. Formålet med hendes tur er klar: Hun vil skabe international opmærksomhed om den aktuelle situation i Colombia efter fredsaftalen og levevilkårene for minoriserede personer, og hun kræver international solidaritet med Colombia. Vi er ikke minoriteter – vi er usynliggjorte Michel kommer fra Stillehavskysten i Colombia. Et område hvor afro-colombianere og oprindelige folk udgør størstedelen af befolkningen. Her findes en utrolig rigdom af naturressourcer og landområder. Paradoksalt er det et af Colombias fattigste områder, som har været hærget af den væbnede konflikt i mere end 60 år, og er blevet brugt […]

Oversættelse: Nasafolket – Den korte historie om vores kamp

Til april måneds udgave af Mexicos Universitetsmagasin, blev vi bedt om at bidrage med en artikel. Hver måned tager magasinet et nyt tema op, denne gang Abya Yala, modstanden i vores kontinent. Her deler vi vores bidrag, Ganske enkelt Nasafolket, som på nuværende tidspunkt passer som en ring på en finger. Fordi vi er folket og vi er det simple, flotte og dejlige liv. Det er hverken noget, magten, staten eller nogen præsident kan levere. Fordi imperiet kan ikke rumme, det vi er. Og det rejser spørgsmålet: Skal vi mobilisere for at monsteret bliver stærkere, eller for at konfrontere det og blokere vejen? Af: Uma Kiwes befrielsesproces Befolkninger i Mexico og resten af verden, folk i alle aldre og farver: Det vi kommer til at fortælle jer, er den korte historie om en kamp. Vi kæmper denne kamp fra et lille hjørne af verden kaldet Norte de Cauca, i Colombia. Vi kæmper denne kamp, ikke bare for os selv, men også for jer. […]

BESÆT JORDEN, DYRK DEN, OG STYRK LOKALMILJØET. VIDERE TIL NÆSTE LANDOMRÅDE!

Nedenstående artikel er første artikel i en serie skrevet af Colombia Solidaritet som samarbejder med sociale bevægelser som ‘Libertad para la Madre Tierra’. 06/07/19 AF COLOMBIA SOLIDARITET. I Colombia Solidaritet har vi startet et samarbejde med processen og bevægelsen “Libertad para la Madre Tierra” (Befrielse af moder jord) fra delstaten Cauca i det sydvestlige Colombia. I de seneste mange år har bevægelsen, gennem jordbesættelser, blokader og lokal organisering kæmpet en brav kamp mod den vestlige kolonialisme, det industrielle landbrug, klimaforandringer, racisme og for retten til autonomi. Vi vil i den kommende tid bringe oversættelser og artikler om og af Libertad para la Madre Tierra i et forsøg på at styrke den internationale solidaritet og opmærksomhed på deres kamp, i Danmark. I denne artikel introducerer vi processen og giver nogle argumenter for, hvorfor vi mener netop denne type samarbejde på tværs af geografiske og kulturelle skel er vigtig! Vi anbefaler, at du læser deres stærke manifest: ”Nasafolket: Den korte historie om vores […]

Colombia: Den panamerikanske motorvej er genåbnet, men “Mingaen” fortsætter

Oprindeligt publiceret af KONFRONT Da jeg ankommer til Cauca i det sydvestlige Colombia fredag den femte april, har den panamerikanske motorvej været lukket 25 dage. Regionen er nemlig i Minga; en kollektiv arbejds- og protestform med udspring hos de oprindelige folk, som i dette nu kommer til udtryk i en stærk vejblokade. AF NINA LENDAL Mingaen søger at påvirke regeringens nyligt fremlagte fireårsplan, med konkrete krav for de oprindelige folk i Cauca, men den rækker også ud til hele den Colombianske befolkning med dens kamp for livet, territoriet, retfærdigheden og freden. Det er ikke uden nervøsitet, at jeg begiver afsted til denne enorme mobilisering, for jeg ved, at protesterne har kostet 10 mennesker livet og efterladt over 100 sårede. ”Nu kommer vi ikke længere, ” siger buschaufføren, og alle forlader den proppede bus midt på den tomme hovedfærdselsåre. Der ser jeg den første blokade af jord, som bliver efterfulgt af talrige blokader af sten, stammer og en enkelt container. Situationen […]

COLOMBIA: EX-GUERILLAER FRA FARC MÅ KLARE DEN SELV

Oprindeligt publiceret af KONFRONT Beretning fra en reintegrationslandsby i Colombia AF NINA LENDAL Væggene i barakkerne er tynde, så landsbyens liv siver ind fra morgenstunden. ”God morgen, har du sovet godt? Hvor er Camilo? Har du drukket kaffe? Låner du mig ikke en kop mel? …” Der er ekstra gang i den i dag, for landsbyrådet har arrangeret en sportsevent med aerobic, fodbold og hoppeborg. Og her sidder jeg foran computeren… Reintegrationslandsbyen Tierra Grata’s historie begynder med en fredsaftale underskrevet mellem guerillabevægelsen FARC-EP og den Colombianske regering november 2016. I månederne efter forsamlede de tidligere guerillasoldater sig i 28 zoner rundt omkring i landet, hvor de begyndte at indlevere deres våben under overvågning af FN. Efter otte måneder var våbnene kørt væk, og zonerne skiftede karakter til åbne reintegrationslandsbyer (Espacios Territoriales de Capacitación y Reintegration). Tierra Grata er en af få reintegrationslandsbyer, som er vokset siden den blev grundlagt. De ankom 150 guerillaer, og nu bor her næsten 300 mennesker. […]

COLOMBIA: FREDSAFTALEN HAR HÅRDE KÅR

Oprindeligt publiceret af KONFRONT Konfronts internationale redaktion har mødtes med to repræsentanter for den civile paraplyorganisation Marcha Patriotica, der sad med ved fredsforhandlingerne i Havanna, og som søger at mobilisere international opmærksomhed for at styrke fredsprocessens implementering. Siden midt 60’erne har Colombia været scene for en konflikt imellem skiftende regeringer og flere store oprørsgrupper, den mest prominente af hvilke er FARC (De Colombianske revolutionære væbnede styrker). Gruppen har siden sin stiftelse kæmpet imod det korrupte statssystem der støtter en feudal-lignende opdeling i mellem rige landejere med enorme ejendomme og fattige bønder der ofte har været tvunget til at dyrke valmuer, Cannabis og coca for at overleve. En international faciliteret fredsaftale blev underskrevet i November 2016 og endte officielt den over fyrre år lange konflikt der har kostet over 200.000 liv, konflikten fortsætter dog bag kulisserne og freden har svære forhold. Baggrund Colombia er for mange synonym med et konfliktområde og coca planten fra hvilken kan udvides det kemiske rusmiddel Kokain, […]

BACK TO TOP